3 gode råd til at blive en bedre e-sportsudøver

E-sport boomer i disse år, og det betyder, at flere og flere unge ser det som en mulig karrierevej. Der opstår løbende klubber rundt omkring i landet, og mange spil bliver hele tiden mere og mere kommercialiseret. At blive e-sportsudøver kræver hårdt arbejde, men sporten er stadig meget ny, og derfor er der rigtig fine muligheder for at være et skridt foran størstedelen af spillerne.

Vær et skridt foran på din sundhed

Professionelle e-sportsudøvere lever sundt. Mange har den fordom, at gamere er nogle, der sidder i en mørk kælder og spiser pizza. Sådan er det også for nogle, men bestemt ikke for alle. Vil du game for sjov, kan du sagtens gøre det, men vil du noget seriøst med din karriere inden for e-sport, bliver du nødt til lægge de dårlige vaner på hylden. Begynd at være fysisk aktiv, få sovet nok og ikke mindst at spise sundt. Du vil nok ikke kunne mærke forskel fra den ene dag til den anden, men over tid vil du øge din koncentrationsevne og dit energiniveau.

Træn organiseret

Du ved med sikkerhed, hvor du kan forbedre dig, når du spiller. Mange træner ikke organiseret. Spiller du for eksempel FIFA, kan det give mening at træne dødbolde, finter eller opbygningsspil. Spiller du Fortnite, kan det give god mening at træne dit byggeri. Spiller du bare kampe hele tiden, er det svært at træne fokuseret. Derfor kan det give mening nogle gange kun at fokusere på få ting, så du kan øge dine evner inden for det område. Naturligvis skal der også være plads til at spille kampe, men det er ikke nødvendigvis det rigtige at gøre hele tiden. Lav en ugeplan eller en 2-ugers plan for, hvad du skal træne.

Få styr på dit setup

Først og fremmest skal du have de bedste forudsætninger for at performe, når du spiller. Det er uanset, om du spiller på PC eller på konsol. Få dig en ordentlig stol, et godt skrivebord og hav generelt gode forhold på dit kontor eller på dit værelse. Der skal være frisk luft, rent og ikke mindst god belysning. Når du spiller, skal der hele tiden træffes beslutninger, og derfor skal du holde hovedet koldt. Sørg for at lufte ud jævnligt, så du hele tiden får frisk ilt til hjernen.

Spar penge på udstyret til Singles Day

Skal du have en god gamerstol, en ny PC eller et nyt headset, kan det hurtigt koste nogle penge. Dog findes der også rigtig gode muligheder for at gøre en god handel og spare nogle penge. Det kan du for eksempel gøre på Singles Day, hvor mange forretninger sætter priserne ned på sine varer. Her vil du ofte kunne købe de lidt ældre men gode modeller til en fornuftig pris. Singles Day Danmark er endnu ikke så stort, men for hvert år der går, kommer flere og flere butikker med på vognen. Ønsker du et større udvalg af gode tilbud på Singles Day, kan du med fordel kigge mod udlandet. Et godt råd er at gå dit setup igennem et par dage før Singles Day. Hvor giver det mening at investere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *